mandag den 30. september 2013

Indkøb til Mormor-mad

Mormor-mad: Del 1

I min gruppe (Helena, Marianne og jeg) har vi valgt en historisk tilgang, og vil lave mormor-mad. Jeg er så heldig at min Mormor (Bedste) stadig er hos mig, så jeg har valgt at få personlig hjælp derfra. Hendes egen mor var meget god til at lave mad, og min Bedste har lært af hende. Vi har en familietradition, at vi hvert år mødes og får tarteletter og suppe. Min Bedste koger suppe på gammeldagsmaner (men køber dog kød- og mel-boller) - jeg har derfor valgt at jeg vil koge suppe. Jeg har aldrig prøvet at koge suppe selv, så det bliver da en oplevelse af stå med.

Jeg har idag været ude og handle ind til suppen. Vi har en lokal slagter (slagtehuset Holsted) som selv slagter og sælger fra egen butik. Der var jeg nede og købe ben til at koge suppe på. Samtidig købte jeg kød (kalv/flæsk) til at lave kødboller af. Jeg har valgt at lave kødboller i stedet for melboller fordi jeg personligt er begyndt at holde mig fra hvedemel, og må derfor ikke få melboller. Jeg har også lavet melboller før, da jeg var en lille pige lavede jeg det sammen med min mor. Så det bliver kødboller i denne omgang.
Jeg vil købe resten af mine ingredienser i det lokale supermarked (så helt bæredygtig mormor-mad er det ikke). Hvis det havde været lidt før, kunne jeg havde brugt egne gulerødder fra Planteholdsopgaven til at putte i suppen, men nu bliver det altså købt i ABC Lavpris.

Jeg vil tage udgangspunkt i denne opskrift på oksekødssuppe, men vil guides af min Bedste igennem hendes måde at lave det på. Så er det også Mormor-mad!

Til dessert vil jeg lave fløderand - hvilket jeg aldrig har forsøgt mig med. Vi har fået fløderand da min lillebror og jeg var små, til nytår, men det var en "købens en" - så det bliver spændende at finde ud af hvordan man laver sådan en. Jeg vil lave fløderand ud fra opskriften på http://www.gamledanskeopskrifter.dk/, da min Bedste ikke har prøvet at lave det før, må det være følgende opskrift der guider mig.

Rent pædagogisk tænker jeg at suppe er et oplagt måltid at lave med børn i børnehaven. Suppen skal stå og simre og passe sig selv, og børnene kan imens hakke og skrælle forskellige grøntsager der kan kommes i suppen. Derudover kan der spises brød til, og en gruppe kan stå og bage. Ønkser man at lave dessert, ville man jo kunne vælge hvad som helst. Jeg har som sagt ikke prøvet at lave fløderand, så ved endnu ikke om det var noget jeg ville give mig til sammen med en gruppe børn.

Okseben til suppen

1 kommentar:

  1. Hejsa

    Super - spændt på at læse mere om hvordan det går med suppe og fløderand samt dine pædagogiske overvejelser :-)

    SvarSlet