Friluftsliv del 1
Jeg vil tage udgangspunkt i friluftsturen (30.08.13) da vi på denne tur lavede mange friluftsaktiviteter, og da jeg her fik de største erfaringer og oplevelser (sansninger) vedrørende friluftsliv.
Jeg har ikke lavet de vilde friluftsaktiviter herhjemme, da jeg ikke har en vejleder som jeg kan støtte mig til, det virker derfor på mig som et meget stort skridt, hvis jeg skulle give mig i kast med bål eller bivuak bygning. Jeg har derfor taget udgangspunkt i friluftsaktiviteter der ligger indenfor mine zone for nærmeste udvikling (Vygotskij) i mit hjemme arbejde.Spiselige planter
På turen plukkede vi spiselige planter og lavede derefter mad over bål. Mange ingredienser havde vi med hjemmefra, men det at finde noget direkte i naturen og bruge det i det mad man spiser har jeg altid fundet meget interessant.
Jeg valgte derfor at give kig i kast med det herhjemme, da jeg på turen ikke rigtig fik mulighed for at være med (plantefarvning over bål tager tid og opmærksomhed). Jeg valgte at plukke brombær og hyben. Brombær har jeg plukket sammen med en gruppe børn i min 2.praktik, og det var til stor glæde for mange af mellemgruppe børnene. De følte samtidig et stort ejerskab over det vi havde med hjem, fordi de havde været med til at finde det og plukke det. Brombær er ikke lige let at plukke efter min mening! Jeg havde flere gange små torne siddende i fingrene, og jeg sad også fast i nogle torne på et tidspunkt. Men jeg synes stadig det er en speciel oplevelse at gå ud i naturen og plukke/finde mad som jeg derefter kan spise og bruge i madlavningen.
Jeg tænker også at det er her jeg vil dykke ned og styrke en kompetence indenfor friluftsliv. Det er umuligt at lære alle planter at kende, men det ville være nyttigt at lære 20-25 styk at kende, og her ville jeg gerne lære de spiselige af slagsen og bygge videre med at lære historien bag planten at kende.
Jeg tænker at dette ville være en god indgangsvinkel til min målgruppe (0-6årige) da historie/fortælle aspektet er meget stort.
Jeg kan indtil videre disse spiselige planter:
- Bøg
- Brændenælde
- Hyben
- Brombær
- Hindbær
- Ramsløg
- Skvalderkål
- Mølkebøtteblade
- Hykdeblomst
Jeg fandt brombær på min tur rundt i naturen. Det var ikke mange men det var nok til en lille dessert. Udover brombær fandt jeg omkring 10 stk hindbær.
Jeg fandt en masse hyben, men plukkede ikke ret mange. Jeg har plukket hyben før, og har læst at de er bedst når de ikke er alt for modne, da de så er lettere at rengøre. Jeg synes at det at stå med hyben og fjerne frø og "hår" er noget være rod, og jeg føler mig altid utrolig snydt når jeg så stor med den "rene" hyben tilbage og ser på alt det jeg har fjernet. Så jeg valgte at satse på en lille portion, til en kop te. Hyben skulle også være super sund, og fyldt med antioxidanter. Det er også muligt at tørre hyben i ovnen ved 80-100 grader i 3-5 timer. Så kan de gemmes, og bruges til at koge te på hele vinteren:) (Selvom denne rensning/tørrings proces er ret tidskrævende).
På min tur fandt jeg også æbler, og valgte at bruge dem i teen også, for at give teen æblesmag.
Hyben-te: (Opskrift)
Jeg rengjorde mine hyben, og skar dem i fine tern. Det samme gjorde jeg ved æblet. Derefter lagde jeg dem i en sorté-pande med låg med vand i. (Jeg havde til 3 kopper te)
Det stod og simrede i 5 min, og jeg havde derefter en fin kop te:)
Brombær mousse: (Opskrift)
Jeg rengjorde brombærrene og kogte dem med en smule sødemiddel i 5 min. Derefter lod jeg det køle ned. Jeg piskede æggehvide fra 1 æg og vendte det forsigtigt i brombærmassen. Så piskede jeg flødeskum og anrettede det i portionsglas. (Da vi spiste det fandt jeg ud af at jeg skulle have blendet det først, da der var mange brombær-klumper - hvilket jeg ikke syntes fungerede i en mousse)
Det vil give en ekstra dimension at bruge de spiselige planter i madlavning over bål, men jeg er ikke tryg ved at lave bål endnu, og havde ikke nogen jeg kunne bruge som støtte. Derfor valgte jeg at være ude og plukke og derefter tilberede derhjemme.
Jeg tænker også at denne løsning i mange tilfælde ville kunne bruges i daginstitutionen. Det er tit nødvendigt at tage flere hensyn, når der arbejdes med denne målgruppe. Der er flere børn som skal hjem og sove til middag, eller som kan have problemer med ikke at kunne få vasket fingre. I de situationer er det godt at tage små skridt, og graduere de forskellige friluftsaktiviteter ned til et passende niveau. En tur ude i naturen for at plukke spiselige planter vil også kunne give andre friluftsoplevelser. På min tur var jeg i skoven, hvor der for nylig er blevet bygget en natur-tarzanbane, som det legebarn jeg er skulle jeg da også lige prøve den. Det vigtige ved friluftsliv er at være åben overfor det naturen giver en, og ikke føle sig nødsaget til en bestemt aktivitet fordi nu har vi planlagt den hjemmefra - hvis noget andet dukker op så grib muligheden!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar