Friluftsliv del 3
På friluftsturen fik jeg lavet perler og farvet garn.
Alt dette over bål. Jeg var i starten meget bange for det store bål, og jeg følte mig bestemt ikke tryg ved at stå ved det. Jeg var glad for at Mira var der, og styrede det meste af alt det tekniske ved at holde gang i sådan et bål. Jeg stod så for at styre min garnfarvning, og var også med til at brænde vores ler-perler i gløderne.
Garnfarvningen gik rigtigt godt. Jeg farvede med de tørrede planter jeg havde plukket og tørret hjemmefra. Jeg fik styr på den store gryde, og med lidt guide hjælp fra Ida, følte jeg egentlig at jeg havde ok styr på processen. Hvis I vil læse mere om selve garnfarvningen, så se mine indlæg vedrørende garnfarvning.
Ler-perler var også over bål. Det var super enkelt. Vi lavede perlerne om eftermiddagen ud og lod dem så ligge og tørre til om aftenen. Der puttede vi dem i metal dåser (vi havde haft med) og pakkede dem ind i sølvpapir (som låg). Vi prikkede et lille hul i sølvpapiret. Jeg tror at hullet var blevet en smule for stort, da perlerne ikke blev kulsorte. Kulsorte perler får man pga. iltmanglen har jeg ladet mig fortælle. Jeg forsøgte at brænde perler i min bedstemors brændeovn, og de dåser der var blevet meget tæt pakket ind og ikke havde fået luft der var perlerne blevet sorte.
Jeg har planer om at lave bål senere på året, og brænde tæskeæsker og noget af det andet ler jeg har lavet - så der kommer en lille friluftslivs update senere.
Jeg har altid været fascineret af bål, men jeg har aldrig følt mig tryg ved det. Jeg har ikke styr på det, og jeg har derfor allieret mig med min onkel til når der skal brændes tæskeæsker. Jeg tror at det er meget vigtigt at have denne vejleder når det kommer til friluftsliv og til det at lære at begå sig - denne viden omkring bål, kajaksejlads, fiskeri og andet i samme dur, synes jeg er erfaring der er svær at læse sig til. Og er man som mig meget forsigtig, er det en vejleder derfor nødvendig.
Jeg synes allerede jeg har rykket mig med hensyn til bål. Jeg startede min bedstemord kakkelovn til at brænde perler i, og det følte jeg var ok, da den var lukket og der var kontrol over ilden. Jeg tænker at jeg derfor sagtens kan rykke videre til at lave et lille bål, men jeg vil nu helst have vejledning på de første par gange - til jeg føler mig tryg ved opgaven.
Perler lavet over bål - på friluftsturen Find guiden her: Lerperler over bål |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar