Indkøb til Mormor-mad

Mormor-mad: Del 1

I min gruppe (Helena, Marianne og jeg) har vi valgt en historisk tilgang, og vil lave mormor-mad. Jeg er så heldig at min Mormor (Bedste) stadig er hos mig, så jeg har valgt at få personlig hjælp derfra. Hendes egen mor var meget god til at lave mad, og min Bedste har lært af hende. Vi har en familietradition, at vi hvert år mødes og får tarteletter og suppe. Min Bedste koger suppe på gammeldagsmaner (men køber dog kød- og mel-boller) - jeg har derfor valgt at jeg vil koge suppe. Jeg har aldrig prøvet at koge suppe selv, så det bliver da en oplevelse af stå med.

Jeg har idag været ude og handle ind til suppen. Vi har en lokal slagter (slagtehuset Holsted) som selv slagter og sælger fra egen butik. Der var jeg nede og købe ben til at koge suppe på. Samtidig købte jeg kød (kalv/flæsk) til at lave kødboller af. Jeg har valgt at lave kødboller i stedet for melboller fordi jeg personligt er begyndt at holde mig fra hvedemel, og må derfor ikke få melboller. Jeg har også lavet melboller før, da jeg var en lille pige lavede jeg det sammen med min mor. Så det bliver kødboller i denne omgang.
Jeg vil købe resten af mine ingredienser i det lokale supermarked (så helt bæredygtig mormor-mad er det ikke). Hvis det havde været lidt før, kunne jeg havde brugt egne gulerødder fra Planteholdsopgaven til at putte i suppen, men nu bliver det altså købt i ABC Lavpris.

Jeg vil tage udgangspunkt i denne opskrift på oksekødssuppe, men vil guides af min Bedste igennem hendes måde at lave det på. Så er det også Mormor-mad!

Til dessert vil jeg lave fløderand - hvilket jeg aldrig har forsøgt mig med. Vi har fået fløderand da min lillebror og jeg var små, til nytår, men det var en "købens en" - så det bliver spændende at finde ud af hvordan man laver sådan en. Jeg vil lave fløderand ud fra opskriften på http://www.gamledanskeopskrifter.dk/, da min Bedste ikke har prøvet at lave det før, må det være følgende opskrift der guider mig.

Rent pædagogisk tænker jeg at suppe er et oplagt måltid at lave med børn i børnehaven. Suppen skal stå og simre og passe sig selv, og børnene kan imens hakke og skrælle forskellige grøntsager der kan kommes i suppen. Derudover kan der spises brød til, og en gruppe kan stå og bage. Ønkser man at lave dessert, ville man jo kunne vælge hvad som helst. Jeg har som sagt ikke prøvet at lave fløderand, så ved endnu ikke om det var noget jeg ville give mig til sammen med en gruppe børn.

Okseben til suppen

Ler, anden fase

Ler

På seminariedagene (20.-21. September) havde jeg noget af min ler-produktion med. Det var ikke tørt endnu, da jeg havde ladet det blive i pose lidt længere end nødvendigt. Men vi fandt ud af at det var fint tørt til at jeg kunne dekorere det med ler-farve, og så skulle det tørres og brændes, og jeg ville så kunne glasere det til sidst. Dette gjorde jeg med mine 2 kopper og jeg havde min mor med som chauffør, så hun farvede 3 svampe med ler-farve. Derudover var den elefant vi havde lavet på 1. semenarieindkald blevet brændt, og jeg kunne derfor farve og glasere den. 

Jeg har ingen billeder af det overstående, da jeg var meget optaget af processen og fordi processen sviner meget, og jeg ville ikke ødelægge min telefon ved at få ler, eller farve, eller vand i den. 

Da jeg var kommet hjem efter dagen, var jeg nede ved min bedstemor for at udhule/udskrabe de sidste ting der var. Jeg benyttede mig derfor at "slikker"(er det sådan det staves???) for at sætte tingene sammen igen. Der var dog en masse overskydende ler udover det jeg brugte til "slikker" så jeg ville lave noget mere af leret. 

Jeg startede derfor med at ælte det og få alle luftboblerne ud. Min mor havde været med på indkaldet og hun havde set Camilla R.'s lerfigur af en sovende kat, og ville gerne have sådan en. Så jeg brugte eftermiddagen på at lave sovende katte af det overskydene ler. 

Jeg fik også udhulet og dekoreret min tæskeæske. Jeg er selv meget god tilfreds. Jeg blev ligeledes inspireret af Camilla R.'s fad med "steger på" og har forsøgt ta lave et lignende mønster på min æske. De sidste lerting skal alle brændes i et stort bål (lidt ligesom perlerne over bål). De skal stå i avispapir og savsmuld, og så skal der stilles en stor gryde ovenpå, så ilten holdes ude. Det skulle gerne gøre ler-tingene helt sorte. Jeg vil forsøge at lave denne aktivitet en dag min fætter og kusine er hjemme, så de kan være med til at se deres ting blive brændt og opleve hele processen. 

Tæskeæsken der er blevet dekoreret og har fået låg. Og min fætters fine lysestage som jeg har delt og derefter sat sammen igen. Og jeg har husket at lave et lille hul ned til hulrummet, så det ikke springer! Stagen er egentlig lavet lidt som en tæskeæske, da han har stået og kastet en klump ned på jorden og derefter rullet den, og så dekoreret den. 

En lille æstetisk genstand først fra venstre, en raslekugle, min kusines lysestage og min egen lysetage til sidst. Raslekuglen har jeg delt, lagt nogle brændte perler i, og sat sammen igen, og den rasler:)

Min tæskeæske. er faktisk meget stolt af den:) 

De sovende katte:) 

Fra jord til bord - individuel del

Mejeriprodukter

Jeg har valgt at lave tykmælk og creme fraiche. Jeg har aldrig forsøgt mig med hjemmelavede mejeriprodukter før, så det var lidt "famlende i blinde" at jeg gav mig i kast med projektet. Da jeg har 4 katte (og en killing som er meget vild med mad) valgte jeg at tage ned til min Bedstemor og lave det. Jeg blev helt stresset ved tanken om at skulle finde et sted hvor jeg kunne have to skole med mælkeprodukter stående i fred - så det blev lige rykket ud af hjemmet. 

Min Bedste fortalte så, i den forbindelse om at hun selv "i gamle dage" havde lavet tykmælk til min Bedstefar. Dengang fik de mælk leveret i flasker og der var ikke forskel på mælk. Der fandtes ikke letmælk, minimælk, skummetmælk ... osv. Da det var "i gamle dage" kunne hun heller ikke huske hvordan hun helt præcis havde lavet tykmælk til min Bedstefar, det eneste hun kunne huske var at hun havde helt på på mindre skåle med låg på, så det var portionsanrettet. 

Jeg læste derfor opskriften og gjorde som der stod. Det eneste vi har er et stegetermometer, og jeg er ikke sikker på det fungerede optimalt, men det var hvad vi brugte for at måle temperaturen. 

Jeg varmede en 1/2 liter økologisk sødmælk op til 21 grader, hældte det over i en skål og tilsatte 1 spsk kærnemælk. Jeg lagde derefter en tallerken over skålen, og satte det hele ovenpå køleskabet (ved stuetemperatur) til næste dag. Så gjorde jeg præcis samme procedure med med 1/2 liter fløde. Det var så her at jeg var mere opmærksom på brugen af stegetermometeret og syntes ikke det målte specielt præcist. Jeg valgte derfor at varme fløden op, så stegetermometeret sagde 25grader. 

Hvad det er det har gjort udfaldet ved jeg ikke (min teori er det med graderne) men den ene skål blev til en fin cremefraiche, mens det der skulle være tykmælk var klumpet og alt vandet lå på overfladen. Jeg vil gætte på at jeg ikke har fået sødmælken varmet godt nok op (og at termometeret ikke har været helt korrekt) og det derfor bare har stået og blevet sur. Hvis der er andre der har prøvet det samme - og har en anden teori, så kommenter endelig! Jeg bryder mig ikke om når mine forsøg ikke lykkes!:P

Det der skulle have været tykmælk, men som mere ligner noget der er for gammelt. Det kom direkte i afløbet:/

Den meget vellykkede creme fraiche 38% som jeg har planer om skal bruges til en æblekage. 

Indkøb til Knipling

1. Fase: Indkøb

Jeg har ud fra et par bøger min mor i forvejen ejede, fundet 2 begynder opskrifter på blomster. De har en enkel prik og skulle derforvære til at gå til.
Den ene laves ved at kniple et langt bånd, og derefter folde båndet på den ønskede måde, så det danner en blomst. Andet mønster er en blomst kniplet rundt på en flamingo plade.

Jeg har også anskaffet mig de fornødne materialer. Jeg fandt en materiale liste i den begynderbog.
Jeg har i forvejen et kniplebræt (fra min oldemor) og jeg har kniplepinde (min mors).

Jeg har i dag anskaffet:

• nåle
• tråd  i farverne: rød, hvid, sølv (60/5) og en lidt tykkere (og jeg har stadig kke helt forstået det med tykkelse) 
• bøjede nåle til at sy sammen med

Jeg skal fra bogen have mønstret forstørret op og evt. lamineret og sat fast på kniplebrættet med nåle. Jeg kan kopiere på biblioteket, og de har også lamineringsmaskine og andet brugbart materiale til formålet. Dette skal jeg gøre først, og kan derefter gå igang med at vinde tråd op på pindende.
Jeg planlægger at begynde i weekenden eller i næste uge med at lære slagene, og forsøge at lave en blomst.

Til lidt inspiration: Fra Tønder Kniplingsfestival 2013 (gid man dog havde været der!)

Biotop 5

Friluftsliv del 3

På friluftsturen fik jeg lavet perler og farvet garn. 

Alt dette over bål. Jeg var i starten meget bange for det store bål, og jeg følte mig bestemt ikke tryg ved at stå ved det. Jeg var glad for at Mira var der, og styrede det meste af alt det tekniske ved at holde gang i sådan et bål. Jeg stod så for at styre min garnfarvning, og var også med til at brænde vores ler-perler i gløderne. 

Garnfarvningen gik rigtigt godt. Jeg farvede med de tørrede planter jeg havde plukket og tørret hjemmefra. Jeg fik styr på den store gryde, og med lidt guide hjælp fra Ida, følte jeg egentlig at jeg havde ok styr på processen. Hvis I vil læse mere om selve garnfarvningen, så se mine indlæg vedrørende garnfarvning. 

Ler-perler var også over bål. Det var super enkelt. Vi lavede perlerne om eftermiddagen ud og lod dem så ligge og tørre til om aftenen. Der puttede vi dem i metal dåser (vi havde haft med) og pakkede dem ind i sølvpapir (som låg). Vi prikkede et lille hul i sølvpapiret. Jeg tror at hullet var blevet en smule for stort, da perlerne ikke blev kulsorte. Kulsorte perler får man pga. iltmanglen har jeg ladet mig fortælle. Jeg forsøgte at brænde perler i min bedstemors brændeovn, og de dåser der var blevet meget tæt pakket ind og ikke havde fået luft der var perlerne blevet sorte. 

Jeg har planer om at lave bål senere på året, og brænde tæskeæsker og noget af det andet ler jeg har lavet - så der kommer en lille friluftslivs update senere. 

Jeg har altid været fascineret af bål, men jeg har aldrig følt mig tryg ved det. Jeg har ikke styr på det, og jeg har derfor allieret mig med min onkel til når der skal brændes tæskeæsker. Jeg tror at det er meget vigtigt at have denne vejleder når det kommer til friluftsliv og til det at lære at begå sig - denne viden omkring bål, kajaksejlads, fiskeri og andet i samme dur, synes jeg er erfaring der er svær at læse sig til. Og er man som mig meget forsigtig, er det en vejleder derfor nødvendig. 

Jeg synes allerede jeg har rykket mig med hensyn til bål. Jeg startede min bedstemord kakkelovn til at brænde perler i, og det følte jeg var ok, da den var lukket og der var kontrol over ilden. Jeg tænker at jeg derfor sagtens kan rykke videre til at lave et lille bål, men jeg vil nu helst have vejledning på de første par gange - til jeg føler mig tryg ved opgaven. 

Perler lavet over bål - på friluftsturen
Find guiden her: Lerperler over bål

Biotop 5

Friluftsliv del 2

På vores frilufts-tur fik jeg muligheden for at sejle i kajak. Jeg havde ellers hjemmefra besluttet at det turde jeg ikke give mig i kast med. Dernede krævede det også en del overtalelse, og det endte også med at jeg forsøgte mig. 

For mig var det en vild oplevelse. Jeg er for det første perfektionist med stort P, og for det andet er jeg også meget kontrollerende og går meget i panik, hvis jeg mister kontrollen og ikke føler jeg har styr på tingene. Da jeg sad i den smalle kajak ude på fjorden, og jeg kunne ikke komme frem eller tilbage, og jeg mærkede bølgerne bevæge hele kajakken og mig med, og der var intet jeg kunne gøre for at stoppe disse bevægelser - da var jeg en smule stresset og tæt på panik. Jeg måtte sige til mig selv at Jørgen havde lovet at jeg ikke kæntrede og at alting nok skulle gå!

Jeg fik så en oplevelse af at være i nuet, på en måde som er svær at nå frem til i det daglige. Jeg sad der i kajakken og måtte jo fokusere på det der var. Mig, kajakken, vandet og bølgerne. Det var en anderledes oplevelse og jeg fortryder bestemt ikke at jeg gjorde det. Efter noget gyngen frem og tilbage uden at bevæge mig ret meget, af frygt for at vælte, begyndte jeg så at padle. Det var hårdt! Men det var også meget befriende og livsbekræftende da kajakken så begyndte at flytte sig. (At den 80% af tiden ikke flyttede sig derhen hvor jeg gerne ville have den til, er så hvad det er) 

Jeg følte stor ærefrygt og var meget fascineret af den følelse af at være så tæt på vandet og i en kajak, hvor jeg følte mig mere eller mindre fastlåst. Udover at jeg er kontrol-freak er jeg også meget bekymrende/ængstelig af natur (eller vane?) så i denne kajak, følte jeg virkelig denne bekymring strømme ind over mig, hvad nu hvis jeg vælter, jeg kan jo drukne, og hvis jeg nu sidder fast eller det blæser så meget at kajakken driver væk med mi osv. osv. - men alle disse tanker og bekymringer som jeg så ofte har i min dagligdag var meget nære i den situation og jeg kunne registrere frygten/angsten og jeg kunne berolige mig selv og tage styringen over denne angst - for i bund og grund skete der jo nok ikke noget - og jeg var i trygge hænder. Og en anden ting er, skulle jeg være kæntret så tror jeg min krop per automatik havde gjort det rigtige (med mindre jeg havde været så uheldig at ramme noget og slå mig selv bevidstløs ...). Denne overgivelse til ens krop og til de impulser den sender ud, tror jeg er noget friluftsliv kan give en. Det er noget som jeg er meget dårlig til at give mig selv lov til i hverdagen, da jeg lever meget oppe i mit hoved og glemmer min krop og glemmer at sanse (eller jeg glemmer at registrere det jeg sanser). 

Alt i alt var det en super sanselig oplevelse og jeg havde ondt i armene flere dage efter - men jeg overskred en grænse og jeg fik mere selvtillid af den oplevelse - og jeg synes nu selv det var ret sejt gjort! 

Biotop 5

Friluftsliv del 1

Jeg vil tage udgangspunkt i friluftsturen (30.08.13) da vi på denne tur lavede mange friluftsaktiviteter, og da jeg her fik de største erfaringer og oplevelser (sansninger) vedrørende friluftsliv. 

Jeg har ikke lavet de vilde friluftsaktiviter herhjemme, da jeg ikke har en vejleder som jeg kan støtte mig til, det virker derfor på mig som et meget stort skridt, hvis jeg skulle give mig i kast med bål eller bivuak bygning. Jeg har derfor taget udgangspunkt i friluftsaktiviteter der ligger indenfor mine zone for nærmeste udvikling (Vygotskij) i mit hjemme arbejde.

Spiselige planter

På turen plukkede vi spiselige planter og lavede derefter mad over bål. Mange ingredienser havde vi med hjemmefra, men det at finde noget direkte i naturen og bruge det i det mad man spiser har jeg altid fundet meget interessant. 

Jeg valgte derfor at give kig i kast med det herhjemme, da jeg på turen ikke rigtig fik mulighed for at være med (plantefarvning over bål tager tid og opmærksomhed). Jeg valgte at plukke brombær og hyben. Brombær har jeg plukket sammen med en gruppe børn i min 2.praktik, og det var til stor glæde for mange af mellemgruppe børnene. De følte samtidig et stort ejerskab over det vi havde med hjem, fordi de havde været med til at finde det og plukke det. Brombær er ikke lige let at plukke efter min mening! Jeg havde flere gange små torne siddende i fingrene, og jeg sad også fast i nogle torne på et tidspunkt. Men jeg synes stadig det er en speciel oplevelse at gå ud i naturen og plukke/finde mad som jeg derefter kan spise og bruge i madlavningen. 

Jeg tænker også at det er her jeg vil dykke ned og styrke en kompetence indenfor friluftsliv. Det er umuligt at lære alle planter at kende, men det ville være nyttigt at lære 20-25 styk at kende, og her ville jeg gerne lære de spiselige af slagsen og bygge videre med at lære historien bag planten at kende. 

Jeg tænker at dette ville være en god indgangsvinkel til min målgruppe (0-6årige) da historie/fortælle aspektet er meget stort. 

Jeg kan indtil videre disse spiselige planter: 

• Bøg 
• Brændenælde
• Hyben
• Brombær
• Hindbær
• Ramsløg
• Skvalderkål
• Mølkebøtteblade
• Hykdeblomst

Jeg vil på disse gerne knytte en historisk vinkel - hvad har de været brugt til førhen? Har der været overtro omkring nogle af planterne? Og andet i den stil. 

Jeg fandt brombær på min tur rundt i naturen. Det var ikke mange men det var nok til en lille dessert. Udover brombær fandt jeg omkring 10 stk hindbær. 

Jeg fandt en masse hyben, men plukkede ikke ret mange. Jeg har plukket hyben før, og har læst at de er bedst når de ikke er alt for modne, da de så er lettere at rengøre. Jeg synes at det at stå med hyben og fjerne frø og "hår" er noget være rod, og jeg føler mig altid utrolig snydt når jeg så stor med den "rene" hyben tilbage og ser på alt det jeg har fjernet. Så jeg valgte at satse på en lille portion, til en kop te. Hyben skulle også være super sund, og fyldt med antioxidanter. Det er også muligt at tørre hyben i ovnen ved 80-100 grader i 3-5 timer. Så kan de gemmes, og bruges til at koge te på hele vinteren:) (Selvom denne rensning/tørrings proces er ret tidskrævende). 

På min tur fandt jeg også æbler, og valgte at bruge dem i teen også, for at give teen æblesmag. 

Hyben-te: (Opskrift)

Jeg rengjorde mine hyben, og skar dem i fine tern. Det samme gjorde jeg ved æblet. Derefter lagde jeg dem i en sorté-pande med låg med vand i. (Jeg havde til 3 kopper te)

Det stod og simrede i 5 min, og jeg havde derefter en fin kop te:) 

Brombær mousse: (Opskrift)

Jeg rengjorde brombærrene og kogte dem med en smule sødemiddel i 5 min. Derefter lod jeg det køle ned. Jeg piskede æggehvide fra 1 æg og vendte det forsigtigt i brombærmassen. Så piskede jeg flødeskum og anrettede det i portionsglas. (Da vi spiste det fandt jeg ud af at jeg skulle have blendet det først, da der var mange brombær-klumper - hvilket jeg ikke syntes fungerede i en mousse) 

Det vil give en ekstra dimension at bruge de spiselige planter i madlavning over bål, men jeg er ikke tryg ved at lave bål endnu, og havde ikke nogen jeg kunne bruge som støtte. Derfor valgte jeg at være ude og plukke og derefter tilberede derhjemme. 

Jeg tænker også at denne løsning i mange tilfælde ville kunne bruges i daginstitutionen. Det er tit nødvendigt at tage flere hensyn, når der arbejdes med denne målgruppe. Der er flere børn som skal hjem og sove til middag, eller som kan have problemer med ikke at kunne få vasket fingre. I de situationer er det godt at tage små skridt, og graduere de forskellige friluftsaktiviteter ned til et passende niveau. En tur ude i naturen for at plukke spiselige planter vil også kunne give andre friluftsoplevelser. På min tur var jeg i skoven, hvor der for nylig er blevet bygget en natur-tarzanbane, som det legebarn jeg er skulle jeg da også lige prøve den. Det vigtige ved friluftsliv er at være åben overfor det naturen giver en, og ikke føle sig nødsaget til en bestemt aktivitet fordi nu har vi planlagt den hjemmefra - hvis noget andet dukker op så grib muligheden!

Friluftstur - farvning af garn

Plantefarvning

På friluftsturen fik jeg farvet 2 nøgler garn. En med rejnfan og en med egeblade. Rejnfan farven blev rigtig flot gul - og jeg fik i samme proces en oplevelse med at stå ved et bål og røre i en gryde og lave det der. Jeg var meget nervøs i starten, men synes til sidst jeg følte mig mere tryg ved bålet og det at stå og "lave noget over det". Farvningen med egebladene blev ikke super god, så jeg besluttede at farve den om hjemme. Samtidig havde jeg mere garn jeg ville have farvet.

Jeg har farvet med følgende:

Rejnfan - tørret, og kun blomsterhovederne
Egeblade - tørret
Egeblade - friske
Birkeblade - tørret
Birkeblade - friske

Processen var den samme hele vejen igennem. Jeg varmede vand og blade og garn op i en gryde (langsomt) og da det begyndte at koge, holdt jeg temperaturen der en time. Derefter kølede det af i gryden, blev så skyllet og hængt til tørre. Rystet og derefter rullet op.
Ved de friske birkeblade kogte jeg dem først i 1-2 timer, lod det køle ned natten over, siede bladene fra, og kogte så garnet på samme måde.
At farve med planter og garn på en gang er hurtigere, og jeg tror også farven bliver bedre - men det er en smagssag - da det også er bøvlet at få blade ud af garnet igen. Det er dog lettere at at få det hele til at være i gryden, da der skal 4x så mange friske blade til som garn. Jeg havde 100 g garn så skulle altså have 400g friske blade. Det skal der meget vand til før det kan dække blade og garn. Gør man det af to omgange kommer man ud over dette problem.
Jeg er dog mest til at bruge tørrede planter. Jeg synes det har givet de reneste farver og der skal ikke bruges så meget. Der skal bruges 1x1 når det er tørrede planter du benytter.
Hvis man ønsker at farve mere professionelt, skal man eksperimentere og gøre mere ud af at afmåle helt præcist med vand, mængde af blade og garn. Jeg har bare forsøgt mig frem, og kan derfor heller ikke genskabe processen, fordi jeg ikke ved præcist hvor meget vand jeg brugte og heller ikke havde det præcise forhold mellem garn og plantemateriale.

Fra venstre: Tørret birk, frisk birk, eg første gang, eg 2 gange, rejnfan, den origianle uldgarn.
Nederst i billedet, mit hækleprojekt, et sjal i "Crocodile stitch". Opskriften er fra Kvickly/brugsen (her), men jeg forstod ikke opskriften, så måtte "google rundt" indtil jeg fandt ud af at det var crocodile stitch - og derfra kunne jeg så finde hjælp på youtube. Farverne er blevet flotte brændte og gule, det er ikke vildt tydeligt på billedet, men håber at når sjalet er færdigt at man bedre kan se farvenuancerne som plantefarvningen har givet. (og måske et bedre billede med et bedre kamera ...)

Jeg vil afslutte "sjalet" med at vaske det og skylle det med eddike da eddiken holder på farven.

Ler

Ler Sjov

Så er 1. fase af lerprojektet skudt igang!

Jeg valgte at tage en weekend sammen med familien til at forme og bearbejde de 10 kg ler. Jeg ville i denne forbindelse lave en funktionsgenstand og en æstetisk genstand. Samtidig ville jeg hygge mig med min familie, og forsøge at have det sjovt mens vi formede ler og snakkede om havd vi lavede, og hjalp hinanden igennem "kriserne".

Vi var 6 i alt der legede med ler, 2 af dem børn på 3 og 7 år. Vi voksne sad med hver vores klump og gik igang. Hvorimod det var svært at få børnene til at være med - der gik ikke længe før de ikke ville lave noget, eller synes det de havde lavet ikke fungerede, eller at de synes at nu var deres genstand færdig, og så skulle den altså bruges.
Vi havde også nogle kommunikations vanskeligheder, da vi forsøgte at forklare min fætter på 3 år at han altså ikke kunne bruge den lysestage han havde lavet, før den var blevet tørret og så brændt. Da vi sagde at den skulle brændes, resulterede det i at han brød grædende sammen og meget bestemt sagde at han genstand skulle ikke brændes. Det var tydeligt at han forbandt det at brænde, med et bål, og at det der er tilbage efter det har brændt er aske og at hans genstand altså skulle brændes og han aldrig kunne bruge den. Efter længere tids forklaren accepterede han dog, og der smilet vendte tilbage:)

Alt i alt var det en spændende proces at lave ler sammen. Vi kunne snakke og hygge (som vi plejer med spil eller over kaffebordet), men nu var vi fælles om en anden aktivitet og det fungerede rigtig godt. Jeg må dog indrømme at leret ikke er min bedste ven, og vi havde alle 6 kriser undervejs, fordi leret ikke ville som vi ville. Men det var spændende, og vi synes alle at det var en god oplevelse.

Funktionsgenstanden: 

Jeg valgte at lave en kop som min funktionsgenstand. Jeg startede med at forsøge mig med "pølseteknikken",  og det endte da også med at blive en kop/krus til sidst. Jeg synes dog ikke denne teknik er nem at arbejde med som nybegynder. Det var ikke en teknik jeg ville præsentere for børn eller brugere der "møder" leret første gang. Det er en svær proces, fordi det at rulle pølser ikke er vildt enkelt, og fordi der skal kradses og bruges "ler-lim" så det hænger sammen. Derefter er det at glatte ud også rigtig svært. Jeg er ikke sikker på at denne kop overlever tørretiden og slet ikke brændingen, men det er svært at se i denne fase. Jeg har forsøgt og det ligner da en kop!

Jeg forsøgte mig bagefter med en mere enkel teknik (den samme vi brugte på skolen til at forme en elefant) og dette var en smule nemmere, men absolut heller ikke let. Jeg blev mere tilfreds med kop nummer 2 end nummer 1. Både i udtryk, men også selve processen. Det at forme en genstand ud fra et stykke ler, og forme og bearbejde et stykke er en lettere måde at skabe på, efter min mening. Om ikke andet passer den bedre til mit temperement, og det er også denne teknik jeg ville vælge at præsentere en gruppe børn for. Både forde det er mest enkelt, men også fordi at det ville være den bedste måde at introducere børnene for leret. 

(En mere eller mindre) Æstetisk genstand: 

Ved "ler-bordet" var det store diskussioner om hvad en æstetisk genstand var. Jeg mente at en lysestage da var en æstetisk genstand - hvis den var flot at kigge på? Min Onkel mente at den var en funktions/brugsgenstand ford den blev brugt som lysestage - dermed var den ikke gyldig som æstetisk genstand. Det endte derfor med at jeg lavede en lysestage ud fra et stykke ler og derefter lavede en kat d i samme teknik, med lukkede øjne. Katten var alle enige om var en æstetisk genstand, da den absolut var ubrugelig til andet end at kigge på:P 

Jeg ville gerne have lysetsagen til at svinge, og det brugte jeg enormt lang tid på. Og det ville ikke som jeg ville. Jeg er ikke tilfreds, men  nu ser den ud som den nu gør. 

Katten var lettere og jeg kan godt lide at "skabe" med lukkede øjne. Det giver en anden oplevelser, og det er lettere at blive "tilfreds" med det man har lavet. Jeg færdiggjorde med så med åbne øjne, og allerede der begyndte min selvkritik at spille ind. 

Processen:

Alt i alt fik vi lavet mange finde ting - og krydser fingre for at bare nogle bliver til noget! 

Vi lavede også perler, da det var noget børnene kunne være med på. Det var en fin måde at bruge leret på til den målgruppe. Det er enkelt og der er ikke så meget der kan gå galt. Da vi lavede perlerne, begyndte min kusine at snakke om kalaha, og det endte med vi lavede kalaha-kugler og min onkel lavede et kalaha-bræt i ler. Kalaha-kuglerne har vi brændt i en dåse i min Bedstemors brændeovn, og de er blevet rigtig fine. Kalahabrætter, håber vi også bliver til noget men det er jo ikke sikkert. Den ligger i hvert fald til tørre. 

Både min fætter og kusine lavede en lysestage, fordi jeg gjorde det. Og de er blevet rigtig fine, men nu må vi se om vi har fået alle luftbobler ud af leret eller det knækker når et skal brændes. 

Vi lavede også en morter og morterpind. Pynte svampe. Og tæskeæsker. 

Min onkel i baggrunden der laver et Kalaha-bræt. Og Svampe i forgrunden formet af min mor, og derefter blev der lavet flere svampe af min kusine. 

Kalaha-kugler - produceret af os alle sammen:)

Begyndelsen på en fyrfadslysestage. 

Kalahabræt.

Min stolte fætter (3år) med sin fine lysetage, som jeg lige skal have udhulet når den er tørret lidt!

Mig der sidder og former min kop - morteren og morterpinden i forgrunden. 

Tæskeæsker var en oplevelse. De var sjove at lave, og vi er sikker på at luften er blevet hamret ud af leret. Dette kunne vi også lave med børnene. De syntes det var rigtig sjovt at stå og hamre ler ned på en stor plade ude på terrassen. Jeg synes og det var utrolig befriende. Jeg har aftalt med min onkel at vi vil brænde en del af tingene over bål i en gryde, så de bliver helt sorte - da dette er noget man ofte gør med tæskeæsker. Jeg vil også gerne gøre dette med min lysestage og evt, også nogle af de andre ting. Jeg har gjort med det perlerne og kalaha-kuglerne. De blev rigtig fine. 

Jeg laver en tæskeæske! 

3 stk dåser med perler og kugler. Den ene er der savssmuld i, den anden vådt græs, den tredje tørt græs. 

 

De færdigbrændte perler og kugler. De blev 3 forskellige farver. Sorte, meget mærkebrune og helt lyse. Jeg ved ikke om indholdet i dåserne gjorde den store forskel, jeg er sikker på at den største grund til farverne er den ilt perlerne har fået. Jeg har ikke fået alle dåser lukket så tæt til.