fredag den 31. maj 2013

Biotop 3

Jeg vil undersøge min biotop for dyr og planter

Og lave aktivteter ud fra det jeg finder

Refleksioner over forskellige aktiviteter:

1. Sætte en kartoffelfælde og se hvilke dyr der går i den.

Der er mange småkravl i naturen vi ikke ser når vi går en tur. Med denne aktivitet fokuseres der på, hvordan vi kan få øje på de små dyr og hvordan de lever. At bygge en fælde giver mulighed for en snak om småkravl og hvor de lever, hvorfor vil denne fælde evt. virke? Hvor er det bedst at sætte fælden? Dette kan være et eksperiment, vi laver 3 fælder og sætter op forskellige steder, og snakker om hvor børnene tror der kommer flest dyr? Eller hvilke dyr der kommer i hvilke fælder? 
Når der er dyr i fælden vil det være muligt at iagttage dem og snakke om de forskellige dyr. Dette vil give et kendskab til insekter og mulighed for at uddybe kendskabet til dem, ved at læse om dem når man kommer hjem. 
Det kan også give grobund til at lave en tegne øvelse. Dette vil give mulighed for fordybelse og iagttagelse 

2. Gå en tur på biotopen og finde spændende dyr og planter (evt. med et kamera) 

At gå med et kamera og tage billeder, er en ny måde at se omgivelserne på. Det tvinger en til at vælge et fokus, og tænke over hvorfor tager jeg det billede? 
Derudover vil man kunne bestemme planterne og dyrene når man kommer hjem.
Man kan holde ne udstilling hvor man udstiller billederne fra turen, evt. vælger man et tema inden "dyrene i skoven" eller "planter" eller lignende. 

Man kunne også gøre dette uden kamera - og skabe et billede af de planter eller ting man har fundet. Man kan tørre bladene og bagefter bruge dem i en collage. Dette giver mulighed for at se naturen på en anden måde. 

3. Fjer

På mine ture på min biotop har jeg fundet mange fjer. Jeg er meget fascineret af fjerene, og kan huske at jeg har været det siden jeg var lille. 

- Bestemmelse af fuglen ud fra fjeren (bøger, dette har jeg gjort i min biotop 2 opgave) 
- Natur Eksperimenter med fjer - udsætte dem for vand, hvordan falder de? Osv. 
- skrive/tegne med dem (blæk)
- Indianer hovedbeklædning (dette lavede jeg i min 1.praktik, børnene var vilde med det, men det var kunstige fjer vi lavede det af, det kunne være fedt at lave det med fjer man har fundet i naturen)
- smykker (øreringe med fjer i) 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar