Vind og vejr
Jeg har valgt at skrive svarene på Biotop 6 opgavens spørgsmål på denne måde, for at der er en klar tråd og det er let at finde frem igen efter længere tid. Jeg svarer på spørgsmålene ud fra aktiviteten "byg din egen drage". Jeg har taget udgangspunkt i den opgivne litteratur til biotop 6.
Hvad har du som pædagog brug for at vide? Faktuel viden?
Det vil være nyttigt at vide hvilke materialer der er gode at bygge drager af, og hvor jeg finder disse. Og det ville være nyttigt at vide noget om vind og vejr, og have en historie i baghånden - især til en målgruppe der er børn. Jeg tænker at ved første snak eller intro til "vind og vejr" behøver pædagogen ikke have en masse viden, men skal i stedet forsøge at spørge og virke undrende så børnene får mulighed for at undre sig og på den måde skabe nysgerrighed for emnet. Er børnene nysgerrige og stiller de spørgsmål er der er et godt fundament for at komme videre. Det ville her være en god ide at skrive spørgesmålene ned mens børnene snakker med hinanden og med pædagogen. Er der mulighed for at bruge diktafon ville jeg gøre det. Jeg ville derefter gå hjem og skabe en grundviden omkring det børnene udviser nysgerrighed for angående vind.
Hvilke arbejdsformer gavner den måde, du mener, at børnene / borgerne lærer på?
Jeg mener at en åben tilgang hvor børnene får lov at bestemme og vise vejen er den bedste måde, da børnene får et ejerskab og på den måde lærer noget som har deres interesse. Jeg tænker at pædagogen kan introducere børnene for at emne via en leg enten i form af oplæsning - drama - sang - konkret problem og udfra det oplæg der er, stille sig i baggrunden og lytte til hvad der ved oplægget fangede børnene. Er det muligt at gøre læringen til en historie eller andet legende vil dette være at fortrække rent didaktisk når arbejdet er med børn. Der er en anden uforpligtende tilgang til drama og leg som fordrer læring, da det ikke er muligt at fejle. Frygten for at fejle (og svare forkert) holder mange til bage - voksne som børn.
Hvordan sikrer du at børnene / borgerne har ejerskab til forløbet?
Dette vil jeg gøre ved den metode som jeg har skrevet ved spørgsmål 1. Jeg vil lægge det ud til børnene og lytte og være opmærksom på hvad der rører sig. Hvad undrer de sig over og så tage fat i det. Det kan også være et konkret problem i børnehaven som børnene vil have hjælp til, som kan give anledning til at lære noget om naturfænomener. Jeg vil stille åbne spørgsmål og guide dem frem til en måde at finde et muligt svar.
Skal børnene / brugerne selv dokumentere under en eller anden form? Hvilke forskellige udtryk skal de have mulighed for at bruge i deres undersøgelser og deres egen dokumentation?
Dette afhænger af aktiviteten. Dragebygning tænker jeg åbner muligheden for at præsentere forskellige materialer for børnene og gennem samtale finde det materiale de ønsker at bruge. Det er også muligt at åbne opgaven mere op, og sige de selv skal finde materialet i børnehaven eller i naturen som de vil bruge til at bygge en drage. Dette giver mulighed for at skabe nysgerrighed (igen) og give børnene ejerskab. Det er en hypotese - kan man bygge en drage ud af gammel tøj? Kan man bygge en drage ud af sugerør? Ja det er jo kun fantasien der sætter grænser.
Jeg tænker ikke at børnene selv skal lave dokumentation. Jeg vil vælge at tage billeder, og evt. optage video. Selve dragen et dokumentation nok - da det som færdigt produkt er noget de kan have med hjem, eller bruge i børnehaven til leg.
Hvilke nye undersøgelser / eksperimenter kunne dit forløb lægge op til?
Dragebygning ligger op til flere eksperimenter med vind. Hvordan fungerer vind (aerodynamik) og det giver mulighed for at forsætte i vejr-temaet med is, sol, varme, og lufttryk.
Det kan også ligge op til mere værkstedsbaserede aktiviteter, som bygning af andre drager med andre teknikker. Eller noget kulturelt som: Hvor stammer dragen fra, hvad bruger man den til?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar