Mormor-mad del 3
Jeg har lavet fløderand fra bunden og har fulgt denne opskrift. Jeg tjekkede Karolines køkken kogebøgerne, og det var næsten samme opskrift de havde.
Det er meget enkelt at lave fløderand. Du koger mælk, æg og sukker til en creme, Og tilsætter husblas (som først er blødgjort i vand, efter anvisning på pakken). Du smager til med vanilje. Jeg brugte vanilje stang som jeg kogte med mælken, det resulterede dog i at kornene "sank" så de lå øverst på fløderanden. Når det begynder at stivne kommes den piskede fløde i og det blandes forsigtigt og fyldes i en randform. Den stilles på køl, og når den er helt stiv vendes den ud på et fad og der kan serveres frugtsovs til eller friske frugter.
Fløderanden inden den vendes ud af formen. |
Den færdige fløderand |
Jeg syntes den smagte OK, men den var altid for buddingeagtig. Om fløderand skal være det ved jeg ikke. De eneste fløderande jeg har smagt er dem man kan købe i supermarkedet og de er mere som en mousse, men det er sikkert helt forkert at den er det. Smagen fejlede ikke noget, den smagte af vanilje og fløde så det var tilfredsstillende. Vaniljekornene ser dekorative ud, men jeg ville nok vælge at bruge vaniljesukker hvis jeg skulle lave den igen. Da smagen bliver meget kompakt når man får kornene ind i munden.
Jeg ville ikke vælge at lave denne dessert med en gruppe børnehavebørn til et Mormor-mad forløb. Jeg ville nok vælge is eller andet. Dels fordi smagen er meget underlig, og fordi jeg ikke synes det er let at stå med husblas. Fløderand er heller ikke let at fryse og kan derfor ikke laves på forhånd på samme måde som is kan.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar