Det første "rigtige" arbejde

Et armbånd

Efter en mere eller mindre uheldig start på projektet - fandt jeg den indre vilje frem og fik et lille gennembrud. Det gav mig blod på tanden til at forsøge mig med en rigtig knipling. Jeg havde først fundet en blomst jeg ville forsøge mig med, men den havde jeg ikke fået kopieret prikkebrevet til, men jeg havde derimod fundet en nyere bog på biblioteket med opskrifter på smykker. Opskrifterne hedder "fri-knipling" og det er ikke så teknisk kompliceret. Selvom jeg synes alt kniple arbejde ser svært ud! 

Jeg kunne nu gøre brug af mine egne indkøbte materialer. Jeg havde købt en fin hvid knipletråd og en helt tynd fin sølvtråd. Plus jeg havde købt nye nåle og synåle.
På billedet til højre kan i se det armbånd jeg besluttede at forsøge mig med. Det ser lidt indviklet ud, men med lidt teknisk hjælp til at forså vejledningen, som er meget matematisk (hvilket jeg ikke er!) så gik det og jeg begyndte at forstå hvad det gik ud på. Det tog længst tid at binde tråden op på pindene. Det var også bøvlet! Men da det var i orden og jeg havde låst dem - også en teknik så tråden ikke løver at pinden. Det laves lidt som når du slår masker op til strikning. Jeg fandt under denne proces ud af at den tynde sølvtråd ikke er sjov at arbejde med - den er meget livlig - og den er IKKE god til begyndere!

Dette er prikke brevet og den lilla er vejledning til.

Det tog os længst tid at finde ud af hvordan vejledningen skulle læses. Der er kun 3 slag i knipling - lærredsslag, dobbeltslag/helslag og halvslag. Disse bliver markeret på en tegning ved hjælp af farver. Den lille betyder lærredsslag. Så er der en masse mystiske streger, de betyder snoninger. Den yderste skulle her altid have 4 snoninger og dem "inde i " kniplingen 3 snoninger. Dette er for at låse, men også for at tråden løber pænt ned til der hvordan mødes med et slag.
Starten består i at alle par, 7 stk (14 pinde) skal lukkes i en løkke omkring en smykke lås. Dette resulterede i at alle trådene blev viklet ind i hinanden, og det var noget rod. Men efter lidt arbejde fik vi det på plads. Så skulle vi begynde. De små sorte prikker på prikkebrevet og på vejledning markerer der hvor du skal sætte nåle.

Og det gik forrygende - her halvvejs - jeg har taget nålene ud arbejdet højere oppe, da det holder! Jeg var meget stolt da vi kunne tage dem ud og jeg kunne se det hele hang sammen uden nåle!

Næsten i mål - jeg mangler ikke meget! 

Mit flotte kniplebræt fra min Oldemor - og rodet i baggrunden skyldes dyb koncentration!

Efter ca. 3 timers knipling alt i alt. Havde jeg kniplet et armbånd. Jeg vil sige at det var rart at have en ved siden af der læste vejledning og guidede, da jeg havde travlt med at lave slag og forsøge at undgå at tråde og pinde faldt ned fra brættet (tynd tråd er ikke let at arbejde med)! Men det giver et flot udtryk i arbejdet med en fin sølvtråd! Efter et stykke tid med guiden, begyndte jeg at kunne se hvad jeg skulle udfra prikkebrevet, og jeg kunne kniple de sidste centimeter selv - udelukkende med støtte i form af at give nåle og nikke bekræftende:)  Og her er det færdige armbånd:

Mit første færdige projekt - jeg er meget stolt! 

Jeg har i mellemtiden set et program om kniplinger, og Tønder kniplinger - og de ser super flotte ud. Jeg ville derfor godt som endelige projekt forsøge mig med sådan en. Men, måske bliver det en julebordløber eller klokkestreng - for de Tønder Kniplinger så avanceret ud! 
Tjek det selv ud: http://www.denstoredanske.dk/Livsstil,_sport_og_fritid/H%C3%A5ndarbejde/H%C3%A5ndarbejde_generelt/t%C3%B8nderknipling 

Start vanskeligheder

Knipling er svært ...

Det er længe siden min mor har kniplet, og det er svært at læse en vejledning. I arbejdet fandt jeg ud af at min mor aldrig selv har startet en knipling eller afsluttet den, dette gav en del start vanskeligheder, fordi jeg arbejder bedst ved at få et helheds indtryk. Dette fik jeg ikke, da min mor kun huskede i bidder. Så jeg fik styr på pindende, og sat dem op, og lært slagene. Men så var det også at det gik galt. Vi havde et gammelt prikkebrev vi forsøgte os med, det skulle være en enkel knipling, men det gik helt i koks. Vi prøvede 2 gange før vi gav helt op. 

De to øverste "firkantede" dimser er et forsøg på den knipling. De er ikke korrekte, og problemet er at vi ikke kan finde ud af hvad det er der er forkert. Efter en hel eftermiddag med det, valgte jeg at give op, og lade det ligge. 

Da det havde ligget en rum tid, besluttede jeg mig for at prøve den første knipling i bogen. Den helt lette og enkle. Det er den I kan se på billedet nederst. Og den fik jeg til at lykkes. Helt alene! Jeg lærte i denne proces at det er meget vigtigt at ens prikkebrev er korrekt og har den præcise afstand ellers skrider hullerne og bliver ikke runde men i stedet mystiske aflange eller flade i det. Med lidt assistance fra min tante, som dog ved lige så lidt som jeg om knipling, men hun ejer en god logisk sans som jeg desværre ikke besidder, fandt vi i bøgerne en måde at afslutte kniplingen på. Og vupti - jeg havde kniplet mit første arbejde! 

Jeg kan ikke bruge det til noget og det er også kniplet i min mor gamle kniplegarn der var på pindene i forvejen - men det er en start! Jeg kunne få det til at ligne billedet! Og det der ikke helt ligner kan jeg forklare og fortælle om hvorfor det ikke ligner 100%!

Vind og vejr, del 4

Biotop 6

Vind og vejr - aerodynamik

I forbindelse med vind snakkede vi om vinden og hvordan den bevæger sig. Et spørgsmål var kunne vi puste et lys ud der stod bag ved en halvanden liters cola flaske? 

Det kunne vi godt - eller rettere nogle af os kunne - vi fandt ud af at nogle bedre til at puste end andre. 

Dette meget lille enkle og sjove forsøg fortæller lidt om hvordan viden bevæger sig omkring genstande. Dette kaldes aerodynamik. Du skal for eksempel ikke stille dig i ly af noget der er cylinderformet da vinden bevæger sig tæt omkring formen, og rammer dig. Skal du stå i ly, så stil dig bag noget firkantet! 

I forbindelse med Biotop 6 var min onkel og tante hjemme med deres 2 børn. Det var med dem jeg lavede drager. Hele projektet ledte til en samtale efter aftensmaden omkring, hvad man kunne tage fat i hvis man skulle arbejde med temaet vind. Min tante er selv lærer, men vi snakkede med om hvad vi havde oplevet i skolen. Jeg har ikke haft natur og teknik på min folkeskole, men det havde min tante. Hun fortalte om et forsøg de havde lavet med lufttryk. Det lød meget spændende, og nogelunde enkelt. Både min kusine (8 år) og jeg var klar til at skulle lave det med det samme. Vi fik det ikke gjort, da vi ikke havde nogle af de materialer der skulle bruges. 

Det er dog materialer det ville være nogenlunde billigt og let at få fat i, hvis jeg skulle få lyst til at lave forsøget i en børnehave eller SFO. 

Lufttryk: 

Det vil her være oplagt at læse op på lufttryk så du som pædagog har sat dig ind i hvad det går ud på, og så du har mulighed for at besvare børnenes spørgsmål. Det kan også være en fordel at være helt udvidende og sammen med børnene gå på opdagelse, dette vil jeg nok vælge at gøre i en SFO hvor børnene bedre selv kan arbejde med dette tema, og finde på hypoteser. 

Du skal bruge: Syltetøjsglas, slange (et lille stykke), gaffetape, en flødebolle 

Forsøget går ud på at du placerer en flødebolle i et syltetøjsglas, tætner låget fast med tapen, og laver hul i låget til slangen, som du igen tætner. Det skal blive en lufttætbeholder med en flødeboller, hvor slangen udgør mulighed for at tage luft eller give luft til beholderen. Nu puster du i slangen og ser hvad der sker, og så starter forsøget forfra, hvor du suger luft ud af syltetøjsglasset via slangen. Suges der luft resulterer det i at flødebollen udvider sig og bliver stor, puster du luft ind trækker flødebollen sig sammen. 

Vind og vejr, del 3

Biotop 6 

Jeg har valgt at forsøge at flyve med "plastikdragen" og lave en lille vindmølle/rosset til at tjekke vindforholdene.

Praksis "lav en vindmølle": 

 

Du skal bruge karton, søm, 2-4 perler og en pind. 

Jeg har lavet møllen ud fra tegningen i Børn, dyr og natur side 232. Du har et stykke kvadratisk karton du folder 2 gange - så der dannes et kryds, du placerer da en kop eller et glas i midten og tegner rundt om. Derefter klipper du stregerne op hen til cirklen du lige har tegner, i alt 4 gange. Du folder du de 4 hjørner ind på midten og sætter dem fast. Jeg valgte at sætte dem fast med tape først og derefter sætte sømmet igennem midten. Det giver lidt mere stabilitet og det er lettere at arbejde med. Der sættes først en perle på sømmet som derefter sættes på vindmøllen og en perle eller to mere på sømmet, og til sidst sømmer du sømmet fast på pinden.
Jeg lavede også en lille udgave, hvor jeg satte den fast på et sugerør, den fungerer på samme måde, den er bare ikke helt så holdbar.

De to færdige vindmøller - og de bevæger sig når det blæser

Selvom det ikke blæste og det regnede skulle jeg da forsøge at få min drage til at flyve. Det har ikke været rigtig blæse vejr her på egnen i efterårs-ferien, og det var rigtig ærgeligt, for både min kusine og fætter ville gerne ud og flyve med drager. De har så fået to drager med hjem, så de kan flyve når vejret er til det. Jeg tænker at jeg med målgruppen vil bruge de små vindmøller til at bedømme om det er godt eller dårligt drage-flyve-vejr. Og der kan på den måde komme en samtale igang, og måske nogle spørgsmål. Jeg vil sige at efter at have forsøgt mig med at få den til at svæve/flyve, så kan jeg konkludere at der også er en del fysisk aktivitet ved at flyve med drager. Fik da løbet lidt rundt, i mit forsøg på at få dragen op til vejrs. Det lykkedes desværre ikke. Men det var tydeligt at det udelukkende var pga. vejret, og ikke dragens konstruktion. 

Den ser ud til at flyve højt, men det er blot billedvinklen der snyder - den fløj så at sige ikke :(

På turen ud i naturen for at flyve med dragen, regnede det - men jeg fik også øje på en del svampe. Jeg tænker at pædagogen på denne tur også kan hjælpe børnene til at få øje på naturen. Og spørge ind til det de har set når de kommer hjem - måske kan en drageflyvnings-dag være starten på et nyt projekt  - om svampe fx. 

 

Svampe jeg fandt på turen - måske kan de blive næste tema?

Vind og vejr del 2, teori

Vind og vejr

Jeg har valgt at skrive svarene på Biotop 6 opgavens spørgsmål på denne måde, for at der er en klar tråd og det er let at finde frem igen efter længere tid. Jeg svarer på spørgsmålene ud fra aktiviteten "byg din egen drage". Jeg har taget udgangspunkt i den opgivne litteratur til biotop 6.

Hvad har du som pædagog brug for at vide? Faktuel viden?

Det vil være nyttigt at vide hvilke materialer der er gode at bygge drager af, og hvor jeg finder disse. Og det ville være nyttigt at vide noget om vind og vejr, og have en historie i baghånden - især til en målgruppe der er børn. Jeg tænker at ved første snak eller intro til "vind og vejr" behøver pædagogen ikke have en masse viden, men skal i stedet forsøge at spørge og virke undrende så børnene får mulighed for at undre sig og på den måde skabe nysgerrighed for emnet. Er børnene nysgerrige og stiller de spørgsmål er der er et godt fundament for at komme videre. Det ville her være en god ide at skrive spørgesmålene ned mens børnene snakker med hinanden og med pædagogen. Er der mulighed for at bruge diktafon ville jeg gøre det. Jeg ville derefter gå hjem og skabe en grundviden omkring det børnene udviser nysgerrighed for angående vind. 

Hvilke arbejdsformer gavner den måde, du mener, at børnene / borgerne lærer på? 

Jeg mener at en åben tilgang hvor børnene får lov at bestemme og vise vejen er den bedste måde, da børnene får et ejerskab og på den måde lærer noget som har deres interesse. Jeg tænker at pædagogen kan introducere børnene for at emne via en leg enten i form af oplæsning - drama - sang - konkret problem og udfra det oplæg der er, stille sig i baggrunden og lytte til hvad der ved oplægget fangede børnene. Er det muligt at gøre læringen til en historie eller andet legende vil dette være at fortrække rent didaktisk når arbejdet er med børn. Der er en anden uforpligtende tilgang til drama og leg som fordrer læring, da det ikke er muligt at fejle. Frygten for at fejle (og svare forkert) holder mange til bage - voksne som børn. 

Hvordan sikrer du at børnene / borgerne har ejerskab til forløbet? 

Dette vil jeg gøre ved den metode som jeg har skrevet ved spørgsmål 1. Jeg vil lægge det ud til børnene og lytte og være opmærksom på hvad der rører sig. Hvad undrer de sig over og så tage fat i det. Det kan også være et konkret problem i børnehaven som børnene vil have hjælp til, som kan give anledning til at lære noget om naturfænomener. Jeg vil stille åbne spørgsmål og guide dem frem til en måde at finde et muligt svar. 

Skal børnene / brugerne selv dokumentere under en eller anden form? Hvilke forskellige udtryk skal de have mulighed for at bruge i deres undersøgelser og deres egen dokumentation? 

Dette afhænger af aktiviteten. Dragebygning tænker jeg åbner muligheden for at præsentere forskellige materialer for børnene og gennem samtale finde det materiale de ønsker at bruge. Det er også muligt at åbne opgaven mere op, og sige de selv skal finde materialet i børnehaven eller i naturen som de vil bruge til at bygge en drage. Dette giver mulighed for at skabe nysgerrighed (igen) og give børnene ejerskab. Det er en hypotese - kan man bygge en drage ud af gammel tøj? Kan man bygge en drage ud af sugerør? Ja det er jo kun fantasien der sætter grænser. 

Jeg tænker ikke at børnene selv skal lave dokumentation. Jeg vil vælge at tage billeder, og evt. optage video. Selve dragen et dokumentation nok - da det som færdigt produkt er noget de kan have med hjem, eller bruge i børnehaven til leg. 

 

Hvilke nye undersøgelser / eksperimenter kunne dit forløb lægge op til? 

Dragebygning ligger op til flere eksperimenter med vind. Hvordan fungerer vind (aerodynamik) og det giver mulighed for at forsætte i vejr-temaet med is, sol, varme,  og lufttryk.  

Det kan også ligge op til mere værkstedsbaserede aktiviteter, som bygning af andre drager med andre teknikker. Eller noget kulturelt som: Hvor stammer dragen fra, hvad bruger man den til? 

Vind og vejr, del 1

Biotop 6 

Jeg har valgt at fokusere på vind og vejr. Jeg har brugt den opgivne litteratur og har fået inspiration fra bogen: 

Madsen, Bent Leich (1988): Børn, Dyr & Natur, 1.udgave. København: Forlaget Børn og Unge, s. 231-236 

Baggrund

Vejr (og vind) er en stor del af vores hverdag. Vejret får vi præsenteret i nyhederne hele tiden, og er der noget vi altid kan samtale om så er det om vejret er godt eller skidt. Vind er et interessant naturfænomen fordi som sangen "blæsten kan man ikke få at se" hentyder til, så er den udsynlig. Det er den bare ikke, for snakker vi om vind, ved vi alle hvad det er, og hvordan den kan ses og specielt mærkes. Vi har mange udtryk der forbindes med vind og vejr.

Gå gennem marv og ben eller Gå til marv og benOVERFØRT være så barsk at man bliver gennemkold og fryser i sit inderste om blæst og kulde (http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=marv)

Blæse en halv pelikan
blæse voldsomt SPROGBRUG spøgende   varierer i form her er koldt det blæser 7 pelikaner udenfor men solen er til forskel fra i går fremme (http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=pelikan&search=S%C3%B8g)

 Når det kommer til udtryk omkring vejret og hvordan det føles eller ses, har vi mange udtryk og ordsprog og talemåder. Det er her muligt at udvikle sprog og på en anderledes måde både lære om naturfænomener og sprog på samme tid. Hvad betyder det når det blæser en halv pelikan og hvad er marv? Der er mange spørgsmål og denne undren er indgangen til et godt læringsmiljø.

Aktivitet

Jeg har valgt at bygge en drage ud fra rimelige tilgængelige materialer som er billige. 

Målgruppe

Min målgruppe er børn og unge. I denne aktivitet er det specifikt SFO børn fra alderen 6 år og opefter. Min målgruppe er mest børnehavebørn, men jeg lavede denne aktivitet med en dreng på 4 år og en pige på 8 år. Det var tydeligt at den 4 årige dreng ikke magtede arbejdet med aktiviteten, og skulle støttes meget og holdes til med hensyn til koncentration. Den 8 årige havde bedre udviklet finmotorik og magtede aktivteten, og blev samtidig udfordret. 

Praksis

Jeg vil starte med at snakke med børnene om vinden og synge "blæsten kan man ikke få at se". I sangen er der mange eksempler på hvordan man kan "se" blæsten. Disse eksempler vil jeg snakke med børnene om og kigge ud af vinduet og gå en tur, så de på egen krop kan mærke naturen og vinden. Det er også et emne jeg ville bruge i efteråret, hvor det i Danmark ofte blæser, og hvor blæst og de lyde blæsten kan give både giver anledning til hygge og uhygge. 

Jeg vil have forberedt mig hjemmefra ved at have taget snor og plastikposer og gavepapir og aviser med, plus tape. Jeg vil med børnene gå ud i naturen og finde pinde til dragen. Vi kan snakke sammen om hvordan disse pinde skal se ud - må de være bøjede? Tunge? Lette? 

På denne måde kan pædagogen snakke uforpligtende med børnene omkring hvad der skal til for at få dragen til at flyve, og hvilket der gør sig gældende. 

I det jeg har lavet hjemme, har jeg være ude i haven og finde bambus. De er perfekte til at lave en drage, da de er lette og tynde og nemme at arbejde med. Så har man en bambus i institutionen er det bare om at gå en tur ud og klippe nogle af. (Husk en grensaks) 

Grenene/pindene klippes/skæres over så der er en pind på 60 cm og en på 90 cm. Den mindste pind lægge tværs over den største og de bindes sammen med snor. 

De mange bambusgrene bliver klargjort

De to pinde bindes sammen

 Når pindene er bundet sammen skal der snor rundt om. Dette gøres ved at skære i enderne så der kommer hakker som snoen kan "lægges ned i". Jeg vil vælge at skære/klippe disse hakker, og lade barnet sætte snor om. Når man har hakkerne føre snoren rundt om korset, og der bindes en god knude til sidst. Derefter finder man det papir eller plastik man ønkser dragen skal bestå af. Vi lavede en af avispapir, gavepapir og plastik (klar plastiksæk). Det er her også muligt at eksperimentere med materiale. Hvad flyver bedst? Hvorfor vælge det ene frem for det andet?
Man ligger "drageskelettet" på papiret og rundt, 5 cm fra snoren.

Så er der blevet klippet. Avispapirdragen har min kusine Emilia selv laves, udelukkende med guide til hvad hun skulle og en hjælpende hånd. (8år)

 Nu skal der foldes og klistres. Først sættes der tape på papiret eller plastikken der i midten hvor pindene krydser hinanden kommer til at ligge, og i hvert ende, så pinden ikke går gennem materialet. Derefter foldes papiret om pinden og snoen hele vejen rundt og sættes fast med tape.

Der bukkes og klistres

Der klistres godt med tape!

 Når det er gjort er selve dragen færdig. Nu skal den gøres klar, så den (forhåbentlig kan flyve)! Dette gøres ved at der sættes snor fast i midten af dragen. Dette skal igennem papiret der hvor der blev sat tape, og om igen og bindes til skellettet. Der skal bruges en lang snor. Vi fandt fiskesnøre ude i min Bedstemors værkskted og brugte dette, det var bundet op og er meget holdbart.

Emilia med sin egen drage

 Efter der er monteret line, skal dragen have en hale. Denne lavede vi ud af snor og overskydende materiale fra det vi brugtes til selve dragen. Snoren blev bundet fast i enden, og denne 2 meter lange snor fik små sløjfer bundet fast hele vejen ned.

Emilia får en hjælpende hånd med at binde de svære knuder rundt om halepynten.

De to andre drager vi lavede. Den ene af plastik den anden af gavepapir - de er alle lavet på samme måde. 

Nu skal vi bare have noget dragevejr - og det kræver jo at vinden blæser! 

Blæsten kan man ikke få at se      

det er der ikke noget at gøre ved,

men når møllen rigtig svinger

rundt med sine store vinger,

så det let at gætte at det blæser.

Blæsten kan man ikke få at se

Det er der ikke noget at gøre ved,

Men når støv og visne blade 

Flyver rundt på vej og gade,

så det let at gætte at det blæser.

Blæsten kan man ikke få at se

Det er der ikke noget at gøre ved,

men når alle vimpler vajer

og når alle skilte svajer,

så det let at gætte at det blæser.

Blæsten kan man ikke få at se

Det er der ikke noget at gøre ved,

men når luften rigtig suser,

og når alle træer bruser,

så det let at gætte at det blæser.

 

Mormor-mad del 3 - fløderand

Mormor-mad del 3

Jeg har lavet fløderand fra bunden og har fulgt denne opskrift. Jeg tjekkede Karolines køkken kogebøgerne, og det var næsten samme opskrift de havde. 

Det er meget enkelt at lave fløderand. Du koger mælk, æg og sukker til en creme, Og tilsætter husblas (som først er blødgjort i vand, efter anvisning på pakken). Du smager til med vanilje. Jeg brugte vanilje stang som jeg kogte med mælken, det resulterede dog i at kornene "sank" så de lå øverst på fløderanden. Når det begynder at stivne kommes den piskede fløde i og det blandes forsigtigt og fyldes i en randform. Den stilles på køl, og når den er helt stiv vendes den ud på et fad og der kan serveres frugtsovs til eller friske frugter. 

Fløderanden inden den vendes ud af formen.

Den færdige fløderand

Jeg syntes den smagte OK, men den var altid for buddingeagtig. Om fløderand skal være det ved jeg ikke. De eneste fløderande jeg har smagt er dem man kan købe i supermarkedet og de er mere som en mousse, men det er sikkert helt forkert at den er det. Smagen fejlede ikke noget, den smagte af vanilje og fløde så det var tilfredsstillende. Vaniljekornene ser dekorative ud, men jeg ville nok vælge at bruge vaniljesukker hvis jeg skulle lave den igen. Da smagen bliver meget kompakt når man får kornene ind i munden. 

Jeg ville ikke vælge at lave denne dessert med en gruppe børnehavebørn til et Mormor-mad forløb. Jeg ville nok vælge is eller andet. Dels fordi smagen er meget underlig, og fordi jeg ikke synes det er let at stå med husblas. Fløderand er heller ikke let at fryse og kan derfor ikke laves på forhånd på samme måde som is kan. 

Jord til bord - praktisk del

Mormor-mad del 2:

Klar oksekødssuppe (præcis som min mormor laver den)

Først starter jeg med at skylle benene i vand, og ligger dem efterfølgende op i en stor gryde og tilsætter vand så det dækker. Til denne portion tilsatte jeg 7 liter vand. 

Benene skylles for blod og andet ...

Benene skyllet og klar til vand og salt

 Derefter sættes gryden på komfuret og der skrues op på fuld blus.

Benene koges i nogle timer (ca 3, til suppen har den rigtige farve) og løbende fjerner du skummet der hober sig op på overfladen. 

Skum på suppen

Der fjernes skum løbende mens suppen koger.

Der kan tilsættes grønsager alt efter behag. Vi tilsatte lidt gulerod og porre. På grund af min kostændring spiste jeg nogle grøntsager ved siden af (%brød) - men min familie fik kød og melboller til, mens jeg nøjedes med de hjemmelavede kødboller og ekstra grøntsager.
Suppe er noget der sagtens kan stå og koge og så kan det stilles et køligt sted til dagen efter, og så kan du spise det. Det er derfor super praktisk i et institutionsmiljø, hvor der sker meget og det kan være svært at nå det hele. Det vil derfor være muligt at "arbejde" med suppen gennem en hel uge, og afslutte med et festmåltid - det tænker jeg er en super måde at lave mad sammen med børn på. Så slipper du for stress og jag, og kan planlægge det og arbejde med de forskellige retter i løbet af ugen. (Det kræver selvfølgelig lidt planlægning)

Vi havde ikke tid til at spise suppe den dag jeg lavede den, så jeg satte suppen et køligt sted og der fik det lov at stå til næste dag. Næste dag havde alt fedtet samlet sig på toppen, og jeg må indrømme at det så en smule ulækker ud. Men bedøm selv:

Suppen efter den er køligt af, alt fedtet samler sig på toppen.

Rent pædagogisk er det her muligt at snakke lidt om hvorfor fedtet samler sig på toppen - og lære børnene lidt om massefylde og vægt i hyggeligt miljø - plus det er meget konkret!
Selvom vi vaskede benene, kommer der en masse "grums" i suppen - dette skal sies væk. Du bruger en si og et gammel viskestykke. Og Hælder suppen igennem ned i en ren gryde.

Suppen sies gennem et viskestykke

Suppen kan nu varmes op og der kan tilsættes kødboller og melboller. Jeg havde valgt selv at lave kødboller, og det ville være nærliggende også at lave melboller, hvis jeg skulle lave det i en institution. Det er igen noget der kan laves og gemmes til senere (et par dage, eller fryses). Jeg spiser ikke hvedemel, så derfor ville jeg ikke lave melboller, for jeg elsker melboller, så jeg ville ikke kunne lade være med at spise dem. Så dem måtte vi altså tænke os til. 

Farsen røres.

Suppen der varmes langsomt op (til venstre) og en gryde med vand til at koge kødboller i.

Der er mange opskrifter på kødboller og de kan laves på mange forskellige måder. Denne var meget enkelt og måske lidt kedelig. Der var kartoffelmel, æg og fløde i og en smule krydderier. Nogle gange putter jeg friske krydderurter i, så bliver de lidt mere krydrede og "sydlandske", men denne enkle udgave smagte også godt. Alle ingredienserne røres sammen og det kan være en fordel at lade farsen stå på køl i nogle timer, så smager den af mere og den er nemmere at forme. Så former man kødbollerne i den størrelse man ønsker, og putter dem i det kogende vand og venter på de flyder op på overfladen. Så kan de tages op og de er klar til at puttes i suppen.

Kødbollerne flyder ovenpå når de er klar.
Det er samme princip der bruges til melboller - det er dog bare mel og smør og æg rørt sammen i stedet for kød. 

Så er suppen klar til at blive spist. Der kan avanceres med at der bliver lavet bagt brød til også - og det giver derfor mulighed for at have en "mad-uge" hvor der sættes fokus på en bestemt tid eller blot hyggeligt samvær - det at spise sammen er en stor del af vores kultur.

God apetit!