Så er jeg godt igang med arbejdet! Det skrider pænt fremad, og synes selv jeg har nogenlunde styr på det. Jeg er dog ramlet ind i en fejl - det prikkebrev jeg har brugt er ikke et prikkebrev! Det er 2x større end det burde være. Det er træls! Jeg fandt ud af efter jeg var kommet godt igang, at det jeg har brugt udelukkende er en arbejdstegning (opskrift) som er lavet større end selve prikkebrevet. Derfor bliver min knipling meget større og luftigere (større huller) end den udgave jeg har kigget efter, som min mor har lavet. Principperne er det samme, der er bare længere mellem hullerne og det hele bliver større end vad det skulle. Jeg har derfor besluttet at kniple videre, da vi kiggede på det alle sammen og vi synes det så pænt ud selvom det ikke var som det min mor havde lavet. Om ikke andet så har jeg lært noget til næste gang. Dette betyder så at jeg har måttet tilføje et par ekstra snoninger rundt omkring, så det fungerer bedre.
|
Godt i gang med kniplingen! |
Jeg har derfor kniplet videre og kom så til at skulle have arbejdet af for t vende tegningen så jeg kunne kniple rundt. Det gik godt:) Det gik ikke fra hinanden, så det betyder jeg har kniplet det rigtigt! Det var sværest at holde styr på alle trådene og jeg havde min tante til at hjælpe, og ville nødig selv skulle stå med det, men det er nok et spørgsmål om øvelse!
|
Her er jeg igang med at tage nåle ud for at flytte hele tegningen. Vi fandt ud af at det er lettest at tage hele arbejdet af, for så at flytte papiret, for så at sætte arbejdet fast igen. Så næste vending forsøger jeg det. |
|
Arbejdet taget af prikkebrevet! Og det hænger stadig sammen! |
|
Og så skulle det sættes fast igen! |
Efter det var sat fast igen, kunne jeg forsætte arbejdet som før. Når jeg har nået et stykke længere skal jeg gentage processen og vende hele arbejdet og tegningen igen, for at komme rundt. Til allersidst skal arbejdet syes sammen de steder hvor der er blevet vendt - dette gøres først når arbejdet er helt færdigt og er taget af kniplebrættet. Til sidst skal det stives enten i kartoffelmel og vand eller med hårspray. Jeg tror jeg vælger at bruge kartoffelmel og vand, da det er et stort arbejde og der er "store huller" i fordi jeg har kniplet det efter for står en udgave - hårspray fungerer bedst til mindre arbejder - såsom armbånd eller små juleophæng.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar